Referencer

 

 

 

 
   spacer

spacer

Hvidpigmenteret fyrretræsgulv, som tidligere var ferniseret

Dette gulv som du ser på billedet ovenover er et hvidpigmenteret fyrretræsgulv. Dette er en 2 værelses lejlighed i Brønshøj. Gulvet var ferniseret da jeg gik igang med afslibningen. Jeg får ofte stillet spørgsmålet "kan mit gulv blive flot" når der er tale om et gulv, som er ferniseret. Og svaret er helt klart ja. Et ferniseret gulv kan blive lige så flot som alle andre gulve som har været behandlet med andre produkter.

Klik på billederne for at gøre dem større, og se endnu flere billeder af gulvet.

 

Arbejdsgang & Materialer: 

Gulvet blev slebet med groft sandpapir mens der blev lagt slibeolie ud på det (slibeolie er en væske der bruges specielt til ferniseret gulve for at fernisen ikke smelter på slibebåndet, så papiret ikke bliver fyldt op med fernis). Derefter blev det slebet finere og finere indtil det var helt fint, derefter blev det vandet for at få fibrene til at rejse sig, hvorefter det blev skurret ned, så fibrene ikke rejser sig så meget ved første lag lak. Derefter har det fået 3x lak med en fin slibning i mellem, på denne måde for man et rigtig lækkert glat gulv, som føles helt rigtigt at gå på. Hvis man ønsker et svagt hvidpigmenteret look er den bedste måde at gøre det på ved at hvidpigmentere det meget svagt i hvert lag lak og derefter give det en klar lak på toppen. Hvis man ønsker et hvidere gulv er det flottere at pigmentere gulvet i sig selv og så kan man eventuelt ligge lak ovenpå.

 

 

 
   spacer

spacer

sng-case1-subimg-2

 

Rækkehus med parketgulv

I dette tilfælde er der tale om et køkken-alrum i et rækkehus i Avedøre, gulvet var meget nedslidt. Det bar præg af både dyr i huset og af den direkte udgang til haven, som har været flittigt benyttet.

 

Arbejdsgang & Materialer: 

Gulvet blev slebet ned til under slitagen, hvorefter det blev behandlet med 3 lag luksuslak (2 komponent, usynlig, ultramat lak - "BergerSeidle RoyalMat", som er den stærkeste på markedet. Den kan også bruges på industrigulve). 

 

 

  sng-case3-subimg-1
   spacer

spacer

sng-case3-subimg-2

Lejlighed med ældre, ludbehandlet gulv

Der ses her et tidligere ludbehandlet gulv. Som man kan se, er det mere slidt i gangbanerne og der, hvor der har stået en kontorstol. Disse ting er ikke noget, man ikke kan håndtere med en afslibning og en ny behandling. 

 

Arbejdsgang & Materialer: 

 

Gulvet blev slebet, hvorefter det blev behandlet med lud, voks og sæbe. Ved denne behandling får man, som her ses, en dejlig lys, silkeagtig overflade, samtidig med, at man får fornemmelsen af rent træ - en af årsagerne til, at nogle vælger ludbehandling fremfor andre behandlinger.

 

 

  sng-case1-subimg-1
   spacer

spacer

sng-case1-subimg-2

Lejlighed med ældre, ferniseret gulv

Her ses et eksempel på et godt, gammelt fernisgulv. Sådan et gulv er meget mørkt, men det kan til gengæld blive rigtig pænt efter en afslibning, og bliver endda til tider lysere end andre ældre fyrretræsgulve, da der i årenes løb ikke har kunnet trænge særlig meget uv-stråling gennem fernissen.

 

Arbejdsgang og Materialer

 

Gulvet blev afslebet med groft sandpapir, samtidig med, at der blev brugt slibeolie, da fernissen ellers smelter og sætter sig fast på slibebåndet. Derefter blev det slebet med finere og finere sandpapir, indtil det fik en meget fin overflade og var klar til behandling med 3x luksuslak (Berger-Seidle Royal Mat). Kunden ville gerne have et gulv, som var stærkt, let at vedligeholde og som samtidig skulle stå naturligt frem, hvilket det gør, når det får en meget mat lak. Denne lak er i øvrigt en 100% Polyurethan-lak, hvor de stoffer, der gulner i lakken, er fjernet, hvilket gør, at den ikke gulner som andre lakker.