FAQ

GULVAFSLIBNING ELLER GULVAFHØVLING ?

Gulvafhøvling bruges meget sjældent. Når det bruges, er det ved ekstremt skæve og bølgede gulve og/eller ved meget besværlige overfladebehandlinger. I de aller fleste tilfælde er en gulvafslibning eller en grov gulvafslibning nok.  

Hvilken lak skal jeg vælge?

Standard-, kvalitets- eller luksus-lak?

Standard-lak: Vores standard-lak er en rigtig god 1-komponent lak i den bedste ende af kvalitets-skalaen. En 1-komponent lak er god til privat brug ved middel slid. Hvis man ønsker en stærkere lak, skal man op i en 2-komponent.

Kvalitets-lak: (Berger-Seidle 2KPU) Vores kvalitets-lak er den bedste 2-komponente lak på markedet. Den er meget slidstærk, usynlig, meget mat (hvis det er det man ønsker), kemikalie-resistent og velegnet til både erhverv og privat.

Luksus-lak: (Berger-Seidle 2KPU Royal Mat) Dette er vores mest populære lak. Vores luksus-lak er den samme lak som vores kvalitets-lak med få forskelle. Det er den mest matte lak, man kan få (findes ikke med glans). Den er glattere end kvalitets-lakken, hvilket gør den mere ridsefast, dog bevirker dette, at den ikke er velegnet til trapper og institutioner.

FJERNER GULVAFSLIBNING HAKKER, MÆRKER, VINPLETTER, STILETHÆLE-MÆRKER, RIDSER, MINDRE VANDSKADER OG LIGNENDE FRA GULVET?

Helt enkelt: "Ja", gulvafslibning sletter almindelige brugsspor fra dine gulve og efterlader dem med en "ny" overflade uden fortidens mærker. Det er den økonomiske måde at få et "nyt" og flot gulv på.

HVAD KOSTER AFSLIBNING OG 3 LAG standard-lak I MIn stue PÅ 19 KVM?

Prisen for en stue med fx et plankegulv vil med en standard afslibning og 3x standard-lak kun være 3206,- inkl. moms. Det er en kvm pris på 135,- excl. moms og 169,- inkl. moms.

For yderligere priser kan du bruge vores prisberegner. Ved at indtaste dine egne tal, kan du beregne en pris for netop dit gulv, med netop den behandling, som du ønsker.

 

Kan en afslibning redde mit vandskadede gulv?

Moderate vandskader kan fjernes. Svære vandskader, der er trængt ned igennem brædderne, kan ikke fjernes helt. I de værste tilfælde bliver man nødt til at fjerne den del af gulvet, som er vandskadet, og lægge nyt gulv. Hvis du er i tvivl, så ring til os på tlf: 60905048. 

Hvad kan man gøre ved et knirkende gulv?

I de fleste tilfælde kan et knirkende gulv håndteres meget enkelt ved at dykke sømmene. Hvis det begynder at knirke samme sted igen, kan man enten dykke sømmet igen eller skrue en skrue i, hvilket vil løse det mere permanent.  Der er dog nogle tilfælde, hvor det ikke er sømmene, der er problemet, og i disse tilfælde kræves en mere specifik håndtering. I de allerfleste tilfælde er det meget simpelt at håndtere et knirkende gulv.

 

JEG HAR en masse SMÅ HULLER og riller SAMLET I OMRÅDER af MIT GULV, HVAD ER DET?

Det er muligvis angreb fra borebiller, som sandsynligvis ikke længere er aktive.


Angreb fra borebiller er mere normalt i ældre huse, ikke så ofte i nyere huse. Borebiller trives bedst i fugtigt træ/fugtigt miljø. Borebillerne dør i et tørt miljø. Man kan oftest finde dem i loftsrum, kældre, vindueskarme eller ved paneler, hvor der kan være fugtigt.


Hvis borebillerne stadgivæk er aktive, kan man se små tuer af savsmuld/boremel omkring hullerne, og nye huller opstår. Boremel kan dog blive ved med at drysse ud af hullerne i lang tid efter, at borebillerne er væk. Defor er den sikreste måde, til at finde ud af om de staddigvæk er aktive, at holde øje med, om der kommer nye huller. 

 

GLANSGRADER OG ROYAL MAT – HVAD VIL DET SIGE?

Glasgraderne går fra 0-100 hvor 0 er den matteste og 100 er den blankeste. En såkaldt, usynlig eller dødmat lak, RoyalMat, har en glansgrad på 4. En meget skinnende lak har glans 60. Over 60 er meget, meget skinnende. Der findes ikke et bestemt antal år for royal mat da det afhænger af brugen af gulvet, men det tør let siges at den regnes som verdens mest holdbare lak. Der er ikke kommet én dårlig tilbagemelding til producenten, distributørerne eller os endnu. Den er kategoriseret som stærkere end skibslak, hvilket gør den til den stærkeste lak på markedet.

Lakken er også kemikalieresistent, ridsefast og usynlig.

 

JEG VIL GERNE HAVE MIT GULV LYSNET OP, HVAD SKAL JEG VÆLGE AF BEHANDLING?

3 lag hvidpigmenteret lak. Meget nemt at holde - rengøres kun efter behov - og økonomisk.

Alle lyse behandlinger såsom hvidlud, hvidolie og hvidpigmentering kombineret med en stærk lak ovenpå, RoyalMat f.eks., vil lysne dit gulv op og gøre det ultra nemt at holde.

Alternativ, dog med mere vedligeholdelse: Løsning med en del vedligeholdelse: Hvidludsbehandling - det er dog ikke det nemmeste at holde da det behøver en vask hver 14. dag for at stå pænt.

 

JEG HAR SPILDT RØDVIN PÅ MIT LAKEREDE GULV OG TØRRET DET OP DAGEN EFTER, NU ER DER MÆRKER, ER DER NOGET JEG KAN GØRE?

Desværre ikke. Skaden er sket. Men hvis du lige har tabt vinen skulle du gerne være i stand til at fjerne al den røde farve fra vinen ved vask, sulfo kan bruges i dette tilfælde - men ikke ved daglig vedligeholdelse af gulvene.

Dårligere lakker tager desværre hurtigt skade af f.eks. rødvin For at undgå lignende uheld med mærker, få lagt RoyalMat eller 2KPU lak, de er kemikalieresistente lakker, hvilket betyder de er meget stærke over for lignende uheld.